



Til skinkebyen
over dem alleSol fra en kold, våd morgenstund.
Teltene driver af væde og må hænges til tørre, inden vi kan komme af sted. Kaj og Poul Erik er kreative og stiller det op på taget af et eller andet ubeboet hus på pladsen.
Kaj har havregryn med, så for anden dag i træk får vi havregrød. Stort.
Og så ellers af sted mod Trevelez - skinkebyen overe dem alle.
Vi splitter os op, så non tager en kortere, lidt fladere rute, mens andre tager den høje, der fører os op i et pas i 1750 meter - og vel kun omkring 100 - 150 meter under sneen.
Varm tur og interessant - forstået på den måde, at det er tydeligt, at foråret er knap så fremskredent i disse højder, som 500 meter længere nede.
Der er i det hele taget ret så afpillet.
Da vi endelig øjner Trevelez sidst på eftermiddagen, lykkes det os at fare vild, så der er ikke så meget krudt tilbage, da vi ankommer til en campingplads lige uden for byen.
En dejlig plads anlagt på terrasser oppe ad bjergsiden.
Trevelez hævdes at være Spaniens højest beliggende landsby i 1650 meters højde, så vi fryser forståeligt nok, da solen er gået ned.
Kaj og Poul Erik har fået nok af teltlivet og lejer sig ind i en hytte, som trods sine vel kun seks kvm sagtens kan rumme hele selskabet senere på aftenen. Som det ses forhindrede det ikke en træt Kaj i at lægge sig til at sove, mens han havde gæster.