Ud på ruten
En overraskende kold nat. Overraskende for de tre af selskabet, som ikke var i besiddelse af en dejlig, lun dunsovepose. Men hurtigt fik vi bevis på, for hvorfor solkysten hedder, som den gør, og det var med tørre telte, vi tog ind til Malaga og fandt en bus, der kunne tage os sydpå til Algeciras små 200 km ned ad kysten og stort set til Gibraltar.
Den berømte klippe ligger lige ved siden af, og det var lige før, vi kunne lugte den fede hørm fra oliedryppende engelske fish and chips.
Sådan en søndag går der ikke offentlige transportmidler ind til de små byer, så det endte med en taxa op til Castellar de Frontera og et campsite nogle kilometer udenfor, Jacardilla, drevet angiveligt af nogle indianere.
Pladsen udmærkede sig ved at have nogle ualmindeligt aggressive gæs, en ditto kamphund, men også en ok teltplads, hvor vi lavede bål - også fordi det igen blev koldt hen under aften, og fordi vi igen fik en skylle.
Ingen butikker i miles omkreds så en af de medbragte nødrationer måtte i trangiaen.
Det lykkedes dog, som det fremgår af det ene billede, at finde et øl-udsalg.
GR7-ruten, der begynder nede i Tarifa, der er
Spaniens sydligste og i øvrigt Europas mest vindblæste by, løber lige ved siden af campingpladsen, så i morgen rykker vi.
