3. april - dag 7

Alfredos piger
Folk er ualmindelig hjælpsomme på disse kanter, så da vi efter en smuk og bjergtagende tur, hvor vi ganske vist skulle gå en fire-fem kilometer ad en asfaltvej, nåede frem til hvidkalkede Cuevas og og byens eneste overnatningssted, Bar Alfredo var der for det første en flok ældre kvinder, der hjalp os til at finde stedet. Lukket - eftersom det ikke rigtig er turistsæson endnu.
Da vi sad der svedige og røde i kammen efter en lang dag på vejen, kom der efterfølgende en ældre lotterisælger og hjalp med at lokalisere Alfredo.
Barmanden var taget en tur til Ronda, men ville komme tilbage senere, forlød det, så vi tog på café for en time senere at blive afhentet i en 4-hjulstrækker af hans to nydelige døtre - desværre ingen billeder - og derpå installeret i mandens hus, som de eneste.
"Her er en nøgle. Ha' det godt. Vi ses i morgen."
Vi spiste fremragende tapas Chez Pepe - turens foreløbige kulinariske højdepunkt - spillede kort og nød at sove i en rigtig seng igen.
Ingen frøs.

2. april - dag 6

Randa i Ronda - eller ingen kender ruten før dagen er slut..
Op til en ny smuk dag.
Vi har fundet en vandrerute, der går ned i kløften nedenfor Ronda, så vi får den berømte udsigt mod byen og den karakteristiske bro over den 100 meter dybe El Tajo kløft.
Det kort, vi følger, snyder en del, så "pludselig" er vi på vej ned ad en 45-60 grader stejl bakke, og kun takket være et hegn (der er hegn overalt på disse kanter) kan vi komme ned i bunden.
Blot for at blive mødt af endnu et hegn, som det med stort besvær - se gymnastiske Poul - lykkes at forcere.
Til gengæld er vi dermed endt i en indhegning med skilte, der siger "PELIGRO......et eller andet spansk", som vi ikke forstår. Vi er faktisk lukket inde. Poul "truer" med at klippe hegnet - pigtråd foroven, pigtråd forneden, højt - over, men det synes Hanne ikke, vi kan forsvare, så hun og Chris spotter en landarbejder lidt oppe på kanten af bakken. Han arbejder ihærdigt med en hakke i jorden og bliver ikke så lidt forskrækket, da vi henvender os.
"Prohibido, polizia, privado" lyder det blandt meget andet fra ham, inden det lykkes os at få ham til at låse os ud.
Alt andet lige ender det, der skulle have været en hyggetur på en tre-fire kilometer med at blive en lang, varm og til slut anstrengende tur på tre timer. Vi fostrer mantraet. "Ingen kender ruten før dagen er slut".
Poul går på jagt efter vandrekort. Chris, Ella og Hanne besøger bl.a. byens berømte tyrefægterarena, som tiltrak bl.a. Ernest Hemingway og Orson Welles. Det er vist landets ældste..
Om aftenen kokkerer vi igen selv: Ris til egen ryg...

1. april - dag 5

Av, av, av, av, av...
Betagende smuk togtur op til Ronda gennem grønne bjerge og slugter med drivende skyer under skarp sol.
Vi går de fire kilometer ud til campingpladsen Camping El Sur, hvor Poul og Chris diverterer med tomatsovs og pasta a la Randa og Sørensen.
Billederne: Hannes fødder må under øm behandling, mens de lokale i Los Angeles kan motionere, når det passer dem midt på byens hovedstrøg på en række til formålet opstillede fitnessredskaber.

31. marts - dag 4

Tomatmos og olie
Standardmorgenmad på disse kanter består af ristet brød, tomatmos, olivenolie, ost og kaffe med masser af mælk.
Ganske fortrinligt, selv om det med olivenolie og tomatmos liiige skulle osv...
Vi slapper af ovenpå en hård førstedag. Poul reparerer brænder - første gang af mange, rigtig mange - Ella og Hanne køber ind, mens Chris går en tur til nabobyen Los Angeles og orienterer sig mht transportmuligheder.
Vi ville gerne have været med bus til Ubrique, der ligger en 30-40 km nordligere. Bus fordi der er for øde til, at vi kan gå, sådan at forstå at vi simpelthen ikke er i stand til at bære vand og mad til to dage.
Vore rygsække vejer med telte, sovepose, tøj, liggeunderlag, mad og vand til dagen og vejen i forvejen 16-17 kilo, og det er i hvert fald her i starten nok at slæbe på. Ikke mindst fordi der er ret kuperet på disse kanter.
Nuvel. Ingen bus i den retning, så det ender med en beslutning om at tage det berømmede tog til Ronda. Også fordi vi fejlagtigt tror, at det er påske. Derved ville vi have kunnet overvære en af de angiveligt yderst spektakulære påskeprocessioner......
Aftensmaden bliver en gang salat, vin, kortspil og mere vin. Førnævnte multibrænder viser sig at være en umulibrænder, så den indkøbte kylling overlever.
Det blev en kold nat, hvor en kat pisser på vores telt. Pis.
Billederne viser Jimena med udsigt, farverige blomstertage, en frysende Ella, et rygende æsel og en flok forældre, der venter på, at porten til skolegården åbner efter endt skoledag - en del politi til at dirigere trafikken....