"Vi går aldrig forkert"Vi sætter ny rekord i at komme tidligt af sted, da vi 9.15 traver ud på ruten - desværre i den forkerte retning. Dvs det kunne Poul aldrig finde på at sige. "Vi går aldrig forkert," siger han altid og et eller andet sted har han jo ret, for bare fordi vi hjemmefra har besluttet at følge GR7-ruten er der jo ingen, der siger, at det er det rigtige - og formålet - nemlig at komme ud og gå, opfylder vi jo under alle omstændigheder.
Nu vel. Ved middagstid er vi tilbage på GR7, men det bliver en lang dag distancemæssigt, også længere end godt er.
Men der kommer altid en kamel forbi, som vi siger. I dette tilfælde i form af Hotel Rural Paloma lige i udkanten af Villanueva de Tapia.
Enestående rare ejere, konen en fremragende kok, værelserne fine, hyggelig lobby med buldrende ild, og det er altsammen lige, hvad vi har brug for - også fordi det har været en kold og blæsende og let regnfuld dag, hvor det går op for os, at det er en fejl ikke at have en termokande med til en varm kop kaffe. Brrrr.
Det er på dette hotel, at Poul får forbud mod at gå ud at ryge på krydderurterne, der frodigt står i lange rækker på terrassen foran restauranten.
Menu: Ella languster og amarettokiks mm, Hanne and i honning, pandekage, is, chokolade og tre spiseredskaber, Chris grønsagssuppe, pasta med nye asparges, valnødder, bacon og mascarpone og tiramisu, Poul gris m. brasede kartofler, gulerødder og blomkål. Dertil masser af brød og god vin.Det er her på hotellet, at Poul rykker et lagen ned - dvs finder ud af det spanske sengetøjssystem.
Billederne: Dejlig aftensmad i tilsvarende omgivelser, endeløse olivenlunde, Chris - med tougersskæg - ruller en smøg og mindes, mens Poul kæmper med multibrænderen. Ella nyder vist sine languster.
