tirsdag den 24. februar 2009
























Mere udstyr

Til dig Poul: et stk. spork til en værdi af 16 kroner er din, hvis du fortsat er interesseret.
Og så har blogindehaveren bidt hovedet af al skam - ja det har han Ella - og investeret i en 65 liters Haglöf rygsæk.

mandag den 23. februar 2009




































































































En weekend på Djursland
Weekenden 20.-, 21.- og 22. februar 2009 blev brugt til at teste de fire deltagere i forårets andalusiske eventyr. Ville de kunne klare kilometer efter kilometer at skulle bære rundt på sig selv, fuld oppakning, vand, mad mm.
Tilsammen har de ganske vist forlængst rundet de 200 år, men bekymringerne blev gjort til skamme, omend den kendsgerning, at vandringerne blev gennemført i temperaturer omkring og under frysepunktet, ikke gjorde det nemmere.
Hvilepauserne gav ikke det, de kunne, fordi det simpelthen var for koldt at stå stille ret lang tid ad gangen, selv om en medbragt Trangia sørgede for, at vi altid kunne få varm kaffe.
1. dag
Bønnerup Strand, Hemmed Kær, (herfra ad Nordsøstien) Gjerrild, Gjerrild Nordstrand og retur langs kysten til Bønnerup. Alt i alt små 17 kilometer.
2. dag
Skovgårde, Nordsøstien til Hevring via militærets skydeområde med endemål i Ørsted med snefnuggene bidende i kinderne hos Henning og hund, der diverterede med en tre retters supermenu, whisky og husly. I alt små 16 kilometer.
3. dag
Nærmest en walk-over, da vi blev tvunget til at tage hjem tidligere end planlagt.

onsdag den 11. februar 2009





Chris og Ella er kommet til kort
Så er der 1: 50.000 kort i hus til de første 268,5 kilometer.
Hvorvidt det er nok, kan kun fremtiden vise.

tirsdag den 10. februar 2009


















Mr. 10 kilo

Jeg ved ikke, om det lykkedes, men jeg forsøgte forleden at lokke Hanne til et væddemål vedrørende den samlede vægt af min rygsæk med indhold til GR7-strabadserne.
10 kilo, lød mit bud.
I går var jeg i Århus for at afhente uldundertøj og nyt liggeunderlag, for det skal ikke være udstyret, der er gået på kompromis med.
Jeg pakkede i morges, lånte naboens badevægt, steg på uden rygsæk, steg på med...
Resultat: 9,8 kilo alt i alt.
Slet ikke så ringe. Men efterfølgende måtte jeg konstatere, at jeg havde glemt min dagbog, pandelampen, mp3'en, vandrerkortene - de er faktisk endnu ikke kommet - viskestykke, svamp og sikkert også andre småting.
Der var heller ikke vand i min do. flaske, så det ender nok med en 12 kilo, når det bliver alvor.
Hvad er der så i sækken:
Telt, sovepose, silkelagenpose, liggeunderlag.
Tre par sokker, to par underbukser (dewold), to T-shirts, en langærmet Helly Hansen bluse, en fleecebluse, shorts, lange løbebukser, regnslag, mikrohåndklæde, toilettaske, teva-sandaler, pandelampe, drikkekrus, spiseting, vandrerstav, viskestykke, svamp, seks sikkerhedsnåle.
Jeg skal vel også have hovedpinepiller, ekstrabriller, solbriller, kamera, mobiltelefon og en bog med....
Og jeg skal vel også.....
Vi får se.
Nu ligger det hele linet op, og måske finder jeg efter Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå-weekenden ud af, at jeg nok kan undvære dette og hint.

søndag den 8. februar 2009




Fodtur
omkring
Fussingø

En herlig søndag - 8. febr. 2009 - med masser af sol, godt selskab, madpakker, kaffe og godt humør.
Tre, fire timer op og ned ad grusveje og skovstier, mudder og grus. Røde kinder og til slut en gang sne, så landskabet helt skiftede karakter.




mandag den 2. februar 2009




Også små skridt er fremskridt.
Har haft kontakt til et par hollændere (www.spanjeanders.nl), der arrangerer ture i Andalusien.
De anbefaler den bog, jeg allerede har anskaffet og anbefaler, at vi køber de kort, bogen anbefaler. Og så mange anbefalinger sidder man ikke bare overhørig, så i dag har jeg hos Stanford bestilt yderligere ni kort 1:50.000, der vil få os frem til det punkt, hvor GR7 deler sig i en nordlig og sydlig gren.
I kilometer er det 268,5 kilometer og med i snit 15 km om dagen og et par overliggerdage bliver det ikke helt galt.
Nyindkøb i øvrigt
Der er som bekendt udsalg rundt omkring, og Ella og jeg tog til Århus, hvor det blev til ny dunsovepose, Yeti 0 grader sovekomfort, 980 gr., fire portioner tørkost, diverse uld-undertøj mm.
Det begynder at hobe sig op, men skulle gerne ende med nedpakket at holde sig under ti kilo-
Vi får se.
Billedet herover er angiveligt fra Ronda, som vi, hvis ben og ryg holder, når efter omkring 150 kilometer. Noget at gå efter.
Chris