
Også små skridt er fremskridt.
Har haft kontakt til et par hollændere (www.spanjeanders.nl), der arrangerer ture i Andalusien.
De anbefaler den bog, jeg allerede har anskaffet og anbefaler, at vi køber de kort, bogen anbefaler. Og så mange anbefalinger sidder man ikke bare overhørig, så i dag har jeg hos Stanford bestilt yderligere ni kort 1:50.000, der vil få os frem til det punkt, hvor GR7 deler sig i en nordlig og sydlig gren.
I kilometer er det 268,5 kilometer og med i snit 15 km om dagen og et par overliggerdage bliver det ikke helt galt.
Nyindkøb i øvrigt
Der er som bekendt udsalg rundt omkring, og Ella og jeg tog til Århus, hvor det blev til ny dunsovepose, Yeti 0 grader sovekomfort, 980 gr., fire portioner tørkost, diverse uld-undertøj mm.
Det begynder at hobe sig op, men skulle gerne ende med nedpakket at holde sig under ti kilo-
Vi får se.
Billedet herover er angiveligt fra Ronda, som vi, hvis ben og ryg holder, når efter omkring 150 kilometer. Noget at gå efter.
Chris
3 kommentarer:
Og her et bette ling til en campingplads i Ronda, hvis det er:
http://www.campings.com/camping-sur-ronda/?idlengua=3
Godt forarbejde og god beslutning.
Jeg har siden sidst brug mange timer på nettet og kan næsten garantere, at der ikke findes andre kort end dem, Criz har bestilt - jo et sæt mere, men de er også i målestoksforhold 1:50000.
Så det bliver simpelthen for dyrt - og besværligt - for mig at fortsætte alene i Spanien.
Når vores fællestur slutter, rykker jeg derfor op til Sydfrankrig med deres gode kort og afmærkninger - og campsites.
Jeg har nu i 3 dage gennemtestet den berømte gule GPS'er (xTrek) fra Garmin.
Den er stort set ubrugelig til vores formål og behov.
Jeg tjekker nu bådmarkedet for håndholdte GPS'ere uden kort - i håbet om at finde en, der tydeligt angiver positionen, idet resten er "flomme".
Send en kommentar