tirsdag den 19. maj 2009

15. april - dag 19




Restitution
En våd og kold morgen, men hjælpsomheden hos vores værtspar varmer. Dejlig morgenmad, Chris låner hans bærbare, han forsøger at skaffe en taxa, der skal køre os de ti kilometer træls asfaltvej ind til smukke Priego de Cordoba, og da det ikke lykkes, gør han det selv. Billedet herover.
Vi finder frem til Posado Real i den gamle, oprindeligt arabiske bydel med små idylliske og snævre gader.
Hotellet har en klassisk spansk, hyggelig patio og en energisk, sympatisk vært med antydning af damp.
Støvler bliver renset, tøj vasket, mad indkøbt, og der restitueres ovenpå en krævende vandredag, der har slidt på udstyr, krop og sjæl.
Chris besøger byens bibliotek, og vi går en tur i den spektakulære by, der ligger højt over landskabet.
Vi har en lang, lang snak om de kommende dage, og eftersom vejrudsigten står på en del regn, beslutter, at vi i morgen vil rykke sydover for at besøge Granada og Alhambra og lege turister.
Chris og Poul laver rejer, salat og diverterer med årets første jordbær, vin, kortspil.



Ingen kommentarer: