Rough camp er skønt...
Hanne er ikke meget for det, men der er ingen vej udenom: det handler om dagens rute, der stort set kommer til at foregå på asfalt.
Først en 11-12 kilometer til Jayena, og derpå yderligere 4 kilometer ud på den anden side til Al Bacal, en naturlejrplads, ganske smukt placeret i en åben pinjeskov ved et vandløb.
Der er toiletbygninger, grill og desværre et helvedes svineri med henslængt plast, bestik, tomme flasker og hvad mennesker nu kan finde på at ødelægge naturen med. Til gengæld dufter her himmelsk af pinjeskov.Vi finder et hæderligt sted, hvor vi slår teltene op og indretter os, tænder bål og spiser en nødration, eftersom ingen gider gå tilbage til Jayena efter "ordentlig" mad.
Det bliver i øvrigt turens eneste spritfri...
Ved halv otte tiden kommer en ung japaner pludselig ud fra skoven. Han er lettet over at finde engelsktalende og over at være fremme ved et overnatningssted. Han er kommet fra Nerja ved Middelhavet to dage tidligere og har ove
rnattet i 1700 meters højde natten før på et stormomsust bjerg og har frosset godt og grundigt , uden det dog kan fjerne hans glade smil. Han sover under et oversejl, så vi forstår ham - ikke mindst, da natten endnu engang viser sig at være skrækkeligt kold. Hanne pakker benene ind i sin nederdel og stikker dem ned i rygsækken i et forsøg på at holde varmen. Rough camping er skønt...Japaneren har ikke gået sig ud og forsvinder ind til byen for at "se puebloen". Vender tilbage omkring midnat. For angivelig vild i mørket.
På et billede er Ella ved at udsmykke en vandrestav af oliventræ til Hanne. Sådan én er ret så tung, skulle jeg hilse og sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar