torsdag den 21. maj 2009

25. april - dag 29









Kurbad karbad
I dag skal vi på kurbad. Lanjaron, porten til Alpujaras, er kendt for sine helsebringende kilder. Det ses i bybilledet, der domineres af ældre mennesker medbringende en flaske, som de går rundt til vel en snes forskellige kildespring på Ruta del Aqua, fylder og drikker.
Hanne, Ella og undertegnede stiler fra morgenstunden mod Balneario de Lanjaron, et helsecenter hvor vi bestiller en 50 euros omgang bestående af såkaldt dynamisk bad, saune, kold afvaskning, fem omgange på hvide sten, mens køligt vand sprinkler på underbenene og til slut en halv times rygmassage.
Ikke dårligt.
Hen under aften blev selskabet udvidet med Hannes bror Kaj og dennes ven, Poul Erik.
Vi går ud og spiser og drikker og afslutter på den måde en perfekt dag.
Billederne viser bl.a. de to nye i klassen, vores 78-årige hotelvært, en sød pige på kuranstalten og Hanne og Ella i det blå.

Ingen kommentarer: